Turistperronen

Formandens beretning

Tak fordi i alle sammen er mødt op til en aften i frivillighedens, turismens og demokratiets tegn.

Jeg er sindssygt glad for jeg i dag kan stå her og byde jer velkommen til vores generalforsamling i
Turistperronen. Hvem havde troet, at vores lille projekt er blevet til noget, og nu fremstår pænt og
informativt på Banegårdspladsen 8.

Jeg synes det har været et svært år på Turistperronen, som har båret præg af en uvished om hvorledes vi får vores kontrakt forlænget, og ligeledes vores usikre økonomi til driften på Banegårdspladsen.
Når det så er sagt, så er det et godt år for turisterne i byen, med pæne besøgstal på 15. personer i vores
åbningstid gennemsnitligt over året. Det være sig spørgsmål om brochurer, om informationer om
busafgange, benyttelse af toiletfaciliteterne og hygge med veninderne inden bussen eller toget afgår.
Fine kunstneriske udstillinger af lokale kunstnere, lige fra billeder, træarbejde, stof og tekstiler og over til
hækning og strikning. Dejligt at se at vi er med til at holde vores mantra i hævd – Her spiller vi hinanden
gode!

Tak til vagtgruppen som igennem året har været med til at få dagene til at hænge sammen, og været et
positivt aktiv i formidling af turisme til gæster på turistperronen, vi kan ligeledes også byde både nye
medlemmer af vagtgruppen velkommen, ligeledes så går medlemstallet – Lidt stille og forsigtigt derop af.
Medlemstallet er noget vi kommer til at skulle arbejde mere ihærdigt med i det kommende år, vi har brug
for medlemskroner, for at få dagligdagen til at hænge økonomisk sammen.

Der er en god dialog og samarbejde med Visit Sydsjælland-Møn, Næstved City forening om at fremme
turisme primært i Næstved fortsætter, og jeg forventer et mere tæt samarbejde i 2023. I skrivende stund er
er der aftalt, at den nye Citychef kommer og deltager i det kommende bestyrelsesmøde. Tanken med hans
deltagelse skal være for at se om der er snitflader / samarbejdsflader hvor vi kan bruge hinanden
konstruktivt i forhold til Turisme og udvikling af et aktivt byliv i Næstved kommune.
Bestyrelsens sammen sætning bliver i år en del formandens beretning, herunder motiveret forslag om
ændringer i bestyrelsen, som bliver nærmere præciseret under valg til bestyrelsen. Vi har i en længere
periode fået ”skubbet i skoene” at vi var et rødt projekt, dette har været udtalt som ”uheldigt” og italesat
som et problem når vi skal have elementer igennem politisk. Jeg synes det er ærgerligt at det er nødvendigt
at opsættes sådanne narrativer for vores Turistperron. Vi har ikke da vi spurgte to medlemmer af Byrådet
om de ville sidde i bestyrelsen, at det var deres parti de skulle repræsentere, men nærmere deres værdier
og holdninger som vi efterlyste. Allerede nu kan jeg løfte sløret for, at vi under – Valg til bestyrelsen, nu
foreslår en ”blå mand” at indtræde i den eksisterende bestyrelse.

Målet for 2023 er en forlængelse af vores kontakt for Banegårdspladsen 8, og gerne en kontrakt over flere
år. Ligeledes med et økonomisk driftilskud i samme periode, for at hverdagen bedre hænger sammen, og
ikke skal være afhængige af donationer m.m.

Tak jer alle for at være med til at gøre en forskel for turisterne og borgerne i Næstved Kommune, tak for
jeres engergement som frivillig i vagtgruppen, og tak til bestyrelsen for jeres tillid og troen på at vi også har
vores fremadrettede berettigelse på Banegårdspladsen.

Jeg lover jer, at når vi her til foråret har 1. års fødselsdag, så inviterer vi hele Byrådet til lagkage på
Turistperronen.

Joakim Rex Blankschøn, Bestyrelsesformand – Turistperronen