Velkommen hos Turistperronen

”Turistperronen” er den bemandede turistinformation i Næstved, hvor vi er klar til at hjælpe dig på din tur rundt i Sydsjælland og på Møn.
Turistperronen finder du på Banegårdspladsen i Næstved hvor du bliver serviceret af engagerede og dygtige frivillige medarbejdere som brænder for at give dig den bedste service og samtidig finde relevante informationer om attraktioner og spændende steder i Næstved og omegn, samt i hele Syd- og Østsjælland og på Møn.
Vi har stort set alt hvad der er udgivet af brochure for området, og så kan du desuden finde en lang række informationer om spændende rejsemål i hele Danmark.
Vi er der for dig, og alle vores ihærdige og frivillige medarbejdere glæder sig til at byde dig velkommen i vores lyse og venlige lokaler, hvor der er:

  • ly for vind og vej
  • toilet
  • nem adgang for handicappede
  • skiftende udstillinger fra lokale kunstnere
  • gratis opladning af din mobiltelefon (*)
  • gratis Wi-Fi.

(*) Kræver at du selv medbringer oplader

Vi glæder os til at møde dig